fre. 02. jul. | Lemvig

Gård-forestilling

Naturen og kulturen smelter sammen til ét udtryk når Mellem Rum spiller forestilling i Fyrgården ved Bovbjerg Fyr. Før forestillingen er der bespisning i Fyrets lækre café, inkluderet i prisen.
Man kan ikke længere tilmelde sig
Gård-forestilling

Tid & sted

02. jul. 19.00
Lemvig, Fyrvej 27, 7620 Lemvig, Danmark

Om eventet

Fyrets Café byder på 2-retters sommermenu:

-Håndpanerede, smørstegte fiskefileter med nye kartofler og hjemmelavet remouladsovs

-Rabarbercrumble med kaffe

Land To See - landdistriktsturné med værket In Between Spaces Som en musikalsk og kropslig opbakning til landdistrikterne, der i disse år udfordredes på visioner og muligheder, opsøger tre kvindelige kunstnere nye, fjerne egne. Ensemblet fortolker den lokale frustration og områdernes særegne kvaliteter i et intimt eksperimenterende værk skabt omkring improvisation og udfordret af en pandemi.

Land To See repræsenterer en ny måde at få kulturen ud på med en turné, hvor storbyens scener konsekvent er udskiftet med landdistrikterne. Det skaber nærvær og tilstedeværelse og de nøje udvalgte locations kommer til at optræde som ensemblets fjerde medspiller. Hver performance får en unik karakter af netop den location, den opføres på og i samspil med.

I fjordblå kostumer med kig til danserens mindste bevægelser, og en scenografi bestående af batteridrevne LED-lamper samt de smukke klassiske instrumenter, drages publikum ind i en fælles frigørelsesproces, der skaber en stærk og umiddelbar oplevelse, som kickstarter tanker og følelser.

Turnéen er skabt på baggrund af pilot-projektet, In Between Spaces, med verdenspremiere tilbage i august 2019. Undervejs søger fløjtenist Johanne, cellist Emily og danser Antonia ind i en fælles fascination af de unikke muligheder landdistrikterne har at byde på. Livets overgangsfaser. Forbindelsen til sine rødder. At være udfordret i at opnå det, du brænder for. Alle behandles de i en stringent og vidt åben opførelse midt i det den fysiske virkelighed, følelserne opstår i.

Priser: 

Voksne: 250kr inkl. spisning

Unge u. 25 år: 215kr inkl. spisning

Billetter købes HER

Del denne begivenhed